“En af de bedste ungdomsromaner, vi nogensinde har læst …”
I foråret fik jeg den dejligste besked fra to dansklærere på Lindved skole i Vejle. Sådan en besked, der gør mig rigtig glad som forfatter, fordi jeg kan høre – og se af deres billeder – at både elever og lærere har brugt tid med teksten og virkelig taget den ind.
“Kære Anja
Vi har netop i dag afsluttet et romanforløb med 8.årgang på Lindved skole. Vi har i en længere periode arbejdet med din roman: Den dag vi døde. Det er første gang vi stifter bekendtskab med lige netop denne roman – men det er langtfra den sidste!
Den dag vi døde er en af de bedste ungdomsromaner, vi nogensinde har læst, og de unge mennesker er enige. Lige fra de læseglade til de dem der normalt sukker dybt, når vi endnu en gang serverer en ny roman for dem. Du har med denne roman skabt et værk, hvor en stor del af de unge har mulighed for at spejle sig i minimum én hovedpersonen. Hvad enten der er tale om den unge dreng/pige der længes efter de første seksuelle erfaringer, den grænsesøgende, den unge dreng/pige der på én eller anden måde mangler en primær voksen i livet eller de der har haft døden tæt inde på livet, og de forandringer der her følger med.
Et vanvittigt godt forløb er nu slut, og vi ved allerede med sikkerhed, at lige netop dette værk er en del af vores pensumliste de næste mange år.”
Finn Bangsgaard fra VIA CFU har lavet undervisningsmateriale til bogen, hvor han også nævner de mange muligheder for at introducere, supplere og litteraturforlænge romanarbejdet med artikler, kortfilm og tv-udsendelser (bla. fra mitcfu).